Hola

– Velkommen til La Casa Latina

Lige siden jeg kom til Danmark, har jeg savnet nogle af de lækre specialiteter mit hjemland, Venezuela, har at byde på. Jeg er selv opvokset i Andesbjergene, hvor min far Enrique A. Sanchez dyrkede kaffe på bjergsiderne.

Min oprindelse har givet mig et naturligt baggrundskendskab til produkter fra Latinamerika, gode samarbejdspartnere og et særligt flair for de rette eksklusive varer. Derfor besluttede jeg mig for i 2012 at åbne La Casa Latina med speciale i eksklusive latinamerikanske produkter. Her bringer jeg det bedste Latinamerika har at byde på indenfor kaffe, rom, tequila, cigarer, chokolade og meget mere til mine kunder i Danmark og udlandet.

I La Casa Latina kan du desuden købe Sanchez Kaffe. Sanchez Kaffe er rå bønner importeret direkte fra kaffefarme i latinamerika. De rå bønner rister vi selv i vores butik efter gamle traditioner, som jeg ved opstart af butikken lærte af min far.

Vores sortiment består blandt andet af chokolade, kaffe, vin, rom, cigarer, tequila mm. Vores produkter er ofte økologiske og kun ‘limited edition’, da vi køber af mindre latinamerikanske producenter.

Vi afholder også prøvesmagninger – det kan være på kaffe, chokolade, rom, tequila og cigarer for store og små forsamlinger. Det gør vi både i butikken og hos dig. Det er perfekt og sjovt som virksomheds- eller personalearrangement. Kontakt os og lad os vende ønsker og muligheder – vi finder helt sikkert den rette løsning for dig eller din virksomhed.

Vi sætter en ære i at yde den bedste kundeservice og give vores kunder en helt unik oplevelse med afsæt i det latinamerikanske. Derfor er alle produkter nøje udvalgt og af høj kvalitet – alle produkter er håndplukkede.

På gensyn i La Casa Latina!

De bedste hilsener


Ilma Sanchez

Kontakt os

Adresse: Kastetvej 35
9000 Aalborg
E-mail: ilma@lacasalatina.dk
Telefon: 20 24 95 24

Åbningstider

Mandag: 10:00 - 17:30
Tirsdag: 10:00 - 17:30
Onsdag: 10:00 - 17:30
Torsdag: 10:00 - 17:30
Fredag: 10:00 - 19:00
Lørdag: 10:00 - 14:30
Søndag: Lukket

Åbningstid for webshop: 24/7
Gratis fragt ved køb over 500 Kr.

Find os